Sherlock Escape Room

HVAD ER ET ESCAPE ROOM GAME?

Et Escape Room Game er et eventyrspil, hvor deltagerne skal løse en række gåder og udfordringer ved hjælp af clues, opfindsomhed og teamwork. Målet er at fuldføre spillet før tiden løber ud, og derved afdække plottet eller finde en gemt skat.

Escape Rooms er generelt rigtig gode aktiviteter for familier, vennegrupper, børn og unge, og også virksomheder, da det er en effektiv teambuilding øvelse.

ESCAPE ROOM BY MIDGAARD EVENT

Vi tilbyder flere forskellige spiloplevelser. Vores fastinstallerede Sherlock og Da Vinci Escape Rooms består af spændende gåder, overraskende momenter, adrenalinsus og gåsehud. I Da Vinci rummet har I 60 minutter til at samarbejde om at løse et mysterium og komme ud af vores specialudviklede rum, mens der i Sherlock rummet er 75 minutter til at opklare og forhindre en storeuropæisk krig ved hjælp af teamwork og hjernegymnastik. Outbreak er Mobilt Escape Room, som kan bringes ud til jer, eller vi har 10 fastinstallerede rum der er oplagte til større firmaevents.

Fælles for rummene er, at de er sjove og udfordrende og består af fysiske spor, låse og koder, der kan hjælpe jer videre i spillet og føre til en opklaring af mysteriet. For at komme ud skal I være kreative og tænke både logisk og abstrakt. Løsningerne kræver teamwork, og at I tænker ud af boksen! Uanset om I er nybegyndere eller erfarne spillere, vil I få en sjov og udfordrende oplevelse, som kræver koncentration og snilde.
Da Vinci rummene har 3 identiske spillerum med plads til 3-6 deltagere i hvert rum, hvilket giver muligheden for, at I kan konkurrere med jeres venner, kolleger eller familie om at være det hurtigste hold til at komme ud.
Sherlock rummet er opbygget lidt anderledes, hvor I kan arbejde sammen på tværs af to forskellige rum med 3-6 personer pr. hold for at komme til bunds i mysteriet, eller I kan spille vores VIP 120 minutter version som ét team.
Outbreak er mobilt Escape Room og kan derfor både spilles på jeres egen og som fast spil hos os. Vi har ialt 20 Outbreak rum, hvoraf 10 er sat op på Aldersrogade, og er fantastisk velegnet til firmaevents og større gruppe-spil.
Houdini er et pop-up escape room på kun 20 minutter. Det er velegnet til større messer eller markedspladser, hvor det kan bruges til produktlanceringer, som reklamesøjle og evt. skræddersyes og tilpasses.

SPILLETS FORLØB

Når I ankommer, bydes I ind i vores hyggelige lounge, hvor I kan sætte jer godt til rette og nyde nogle drikkevarer og snacks. Herfra kommer en Gamemaster, som introducerer jer til historien, sætter jer ind i reglerne og svarer på eventuelle spørgsmål – derefter lukkes I ind i rummet. Via specialudviklet software og webkamera følger Gamemasteren jeres spil, og hjælper, hvis I har brug for et hint. Jeres opgave er at klare spillet indenfor tidsgrænsen, men skulle det ikke lykkes, kan I efter spillet få de korrekte løsninger til evt. uløste opgaver.
Efter spillet har I mulighed for at fejre forløbet med et glas bobler og evt. snacks, hvor I er velkomne til at blive siddende lidt og snakke og grine sammen omkring jeres Escape Room oplevelse.

ERHVERVSGRUPPER

Booker I Escape Room til erhverv, tilbyder vi at give feedback på gruppens indsats. Mens I spiller, udfylder Gamemasteren et skema, som vi har udfærdiget, hvor I får evalueret punkter, så som kommunikationsevne, teamwork mv.

ANMELDELSER

Vores Escape Rooms er topanmeldt på Tripadvisor og Facebook, og vi garanterer at leve op til vores anmeldelser! Vi stræber efter at gøre jeres oplevelse til den bedst mulige, så vi vil gerne høre gæsternes feedback, så alle går tilfredse afsted herfra.

Hjælp til Booking?
Ring 41 44 66 99
eller skriv til hello@escaperoom.dk

Nr 1 på Tripadvisor 2017

“Escape Rooms”
“Sjov og Leg i København”

Escape Room Trustpilot