CLOCKEDIN ESCAPE ROOM

Midgaard Event har overtaget ejerskabet og driften af Clockedin: Escape Room i København. Clockedin ligger centralt i København på Brolæggerstræde 6, tæt ved Rådhuspladsen ved Strøget.
Her kan I opleve 3 underholdende escape rooms.

BON APPETIT

Bon Appetit er underholdende escape room, hvor I er chefkokkene der skal anrette og servere en overdådig middag på kun 1 time. Bon Appetit er et muntert familie- og virksomhedsvenligt spil, med sjove gåder, fransk restaurantatmosfære og alskens interessante køkkenredskaber og -maskiner. Bon Appetit er en del af Midgaard Events unikke designs, og kan udelukkende opleveles hos Clockedin escape room. Glæd jer til en stor oplevelse.

MORDGÅDEN PÅ DETEKTIVKONTORET

En privatdetektiv er fundet død på sit kontor, og omstændighederne omkring hans død er både mystiske og mistænkelige. Politiet har konkluderet, at der er tale om en forbrydelse – men de vælger mærkeligt nok ikke at efterforske sagen nærmere.

Nu er det op til jer at bryde ind på kontoret og finde ud af, hvad der skete. Kan I samle brikkerne, afsløre morderen og finde ud af, hvilket våben der blev brugt?

Tiden er knap, for politiet er allerede på vej for at lukke og forsegle gerningsstedet.

MYSTERIET I DE HEMMELIGE LAGERRUM

En berømt arkæolog er sporløst forsvundet, men hans største opdagelse lever videre – fem legendariske runesten, som ifølge myterne giver ubegrænset visdom og evigt liv. Spørgsmålet er: Kan I finde dem, før de forsvinder for altid?

Jeres mission er klar: Bryd ind i arkæologens tophemmelige lagerrum, hack jer forbi sikkerhedssystemerne og find de sagnomspundne runesten. Men pas på – lokalet er fyldt med fælder, og tiden er knap, før alt destrueres.

Er I klar til at risikere alt og tage udfordringen op i De Hemmelige Lagerrum?

VALUE FOR MONEY

Clockedin er selvstændigt brand med egne spil og prisstruktur. Et evt. købt rum hos Escape Room by Midgaard Event kan således ikke veksles lige over til et spil i Clockedin eller omvendt.
Vi har flere gode ideer og nye spil på vej, så glæd jer til de kommende nyheder der er på vej i Clockedin.

TÆT VED STRØGET

Clockedin ligger i København Centrum, tæt ved Nytorv og Strøget, og derfor en oplagt lokation, hvis I senere skal ud at spise. Der ligger et væld af restauranter i området. BEMÆRK Clockedin ligger På Brolæggerstræde 6, og altså ikke sammen med vores øvrige Escape Rooms. Book en Escape Room tid i dag!.

Lokation Clockedin Escape Room:
Brolæggerstræde 6, 1211 København

Hjælp til Booking?
Ring 22 55 20 92
eller skriv til info@clockedin.dk

Clockedin Escape Room
Escape Rooms : 3
Deltagere per spil : 2-5
Deltagere samtidigt : op til 15
Varighed : 60 min
Spil længde: Svarer til 1 standardspil
Gennemførsel : ca. 70%
Sværhedsgrad : Medium

Scroll to top