DA VINCI ESCAPE ROOM

I vores Da Vinci Escape Room har I 60 minutter til at løse mysteriet, finde nøglen til den hellige gral samt koden til udgangsdøren. I skal samarbejde, koordinere og tænke ud af boksen, og selve rummet er tematiseret med inspiration fra Leonardo Da Vinci og den sagnomspundne Da Vinci Orden. Spillet er designet for optimalt 3-6 personer. Vi har 3 identiske rum, så det er muligt op til 18 personer at spille samtidigt – en oplagt dyst til at se, hvem der er de skarpeste.

HISTORIEN

I er professorer, der har modtaget et mystisk brev fra den gamle historieprofessor Johannes Klosterberg. Den eneste besked er, at han er i overhængende fare og i al hast har brug for jeres hjælp. Han har informationer at bringe jer omkring eksistensen af Den Hellige Gral og det ondsindede broderskab ‘De Sande Kejsere’, der er på jagt efter Gralen for at udnytte dens magiske kræfter. I rejser derfor til et hemmeligt rum, tilhørende den ældgamle Da Vinci Orden, hvor professor Klosterberg vil kontakte jer med yderligere informationer omkring jeres vigtige mission.

SPILLET

Inde i rummet skal I knække en række gåder og udfordringer, der er lavet for at teste selv de mest skarpsindige. Da Vinci Ordenen bruger disse Escape Rooms til at gemme hemmeligheden om Den Hellige Gral, så kun de kvikkeste og snarrådigste når i mål. Der er ingen, der kan gøre det på egen hånd, for det kræver koordination, kommunikation og kreativitet at gennemføre rummets udfordringer inden for 60 minutter. I vil stå overfor opgaver, der varierer meget i både stil og sværhedsgrad, hvor kunstmaleren godt kan komme videre dér, hvor kernefysikeren gik i stå – og omvendt.

SVÆRHEDSGRAD

Når I kommer ind hos os, bliver I budt velkommen af en Gamemaster, der sætter jer ind i spillet. Her kan I vælge sværhedsgraden, som er defineret af, hvor ofte Gamemasteren vil hjælpe jer med hints. Gamemasteren følger nemlig med jeres proces over kamera, og kan sende hints til en skærm inde i jeres Escape Room, hvor I også kan se jeres tid og jeres fremskridt. Vores Escape Rooms ligger ikke i den nemme ende, så hvis I når at komme ud til tiden, vil I blive tildelt æren som Gralens Vogtere, og kan også nå at få ærespladsen på vores ‘Bedste Tid’ tavle, hvor jeres holdnavn, tid og antal hints bliver skrevet.

DESIGN

Vores Da Vinci Escape Room er særudviklet af vores egne dygtige spildesignere. Atmosfæren er eventyrlig og drager jer ind i et mysterie, hvor jeres kløgt og kreativitet bliver sat på spil. Stilen er inspireret af Dan Browns bestseller ‘The Da Vinci Code’,  og gåderne er originale, udfordrende og mangfoldige. Da Vinci Escape Room er designet sådan, at alle har en chance for at løse mysteriet, hvor en af vores dygtige Gamemasters kan give hints, hvis der er brug for det.

Book en Escape Room tid og få den ultimative teambuilding oplevelse, uanset om I holder firmadag, familieaktivitet, polterabend eller bare hygge med vennerne – vi sørger for, at I får en uforglemmelig oplevelse!

UDVID DIN OPLEVELSE

Jeres oplevelse behøver ikke slutte efter jeres tid i vores Escape Room – vi har nemlig en række underholdende indslag, som vi kan tilbyde som en forlængelse af jeres Escape Room event. I kan f.eks fortsætte med et Casino Event, et cocktailkursus eller måske en vin/champagnesmagning, afholdt af vores professionelle og charmerende personale. Se under fanen Andre Eventmuligheder, hvordan I kan sammensætte den perfekte dag hos Escape Room by Midgaard Event.

Derudover er der rig mulighed for at komme igen til en ny og anderledes Escape Room oplevelse, da vi også kan byde jer på besøg i vores Sherlock Escape Room. Princippet er det samme med gådeløsning og en tidsgrænse, men her vil I samarbejde på tværs af to hold for at afdække en helt anderledes historie med unikke gåder og udfordringer. Se Sherlock Escape Room for at læse mere.

Hjælp til Booking?
Ring 41 44 66 99
eller skriv til hello@escaperoom.dk

Nr 1 på Tripadvisor

“Escape Rooms”
“Sjov og Leg i København”

Escape Room Trustpilot

Kunderne anbefaler os