Er du vores nye eventkoordinator-elev

Vi søger en ambitiøs elev til der kan håndtere et stort ansvar. I ESCAPE ROOM skaber vi dagligt sjove og udfordrende oplevelser med vores mysterier for op til 90 personer samtidigt.

Dine primære opgaver vil være
• Kunderådgivning og salg
• Booking af personale, samt administrere vagtplaner
• Træning og personaleledelse af gamemastere
• Koordinering med resten af organisationen og samarbejdspartnere
• Planlægning af events med fx konference, eventunderholdning, catering
• Sørge for at vi leverer mysterier og service i absolut topklasse, hver eneste dag
• Være standby i tilfælde af uforudsete hændelser
• Gamemaster til vores escape room spil

Dine sekundære opgaver kan være
• Eventafvikling af vores andre oplevelser over hele landet
• Markedsføring (SOME og hjemmeside)
• Bygge Escape Rooms (skriv dine handyskills)

Vi stiller krav til dine resultater
Du brænder for at skabe fantastiske oplevelser, og du arbejder målrettet, serviceminded og struktureret. Du har erfaringer med planlægning og koordinering af mennesker, og er grundig og pligtopfyldende. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og er vant til at arbejde ved PC. Det vil være en fordel, men ikke krav, hvis du har erfaringer med events, teater m.fl. samt servicefag og ledelse, fx i hotel, restaurant og lign.

Eventyrlig arbejdsplads
Midgaard Event er et af landets ældste og mest anerkendte eventbureauer. Vi tilbyder en bred række af teambuilding og festevents i hele landet, og vores faste kunder inkluderer de største virksomheder i Danmark. ESCAPE ROOM er blandt de bedst rangerede aktiviteter i København, og bookes til både teambuilding med virksomheder, private events, polterabends, turisme m.fl. Vi er 8 faste medarbejdere på kontoret, samt ca. 50 deltidsansatte, og er en bred skare af teater- og eventfolk, projektledere, spildesignere, logistikere, rekvisitører, studerende m.fl. Vi er energiske og holder et højt humør.

ESCAPE ROOM og kontoret ligger på Aldersrogade 6A i København, med gode parkeringsmuligheder og adgang med Metro og offentlig transport. Ansættelse og løn efter aftale og overenskomst.

Elevstilling
Dit forløb starter 10. august 2020 med 5 ugers grundforløb på NEXT og herefter 2 år i elevstilling.
Hvis du har gennemført grundforløb til eventkoordinator kan du starte direkte i praktik.

Ansøgning
Samtaler vil blive afholdt mellem 3-6 august. Mulighed for online-samtaler.
Send ansøgning til Kristian på kw@mev.dk
Inkluder billede og CV i ansøgning.
Evt. spørgsmål kan rettes per email eller telefon 33239575.

Ansøgningsfrist: 30. juli 2020

Hjælp til Booking?
Ring 41 44 66 99
eller skriv til hello@escaperoom.dk

Nr 1 på Tripadvisor

“Escape Rooms”
“Sjov og Leg i København”

escape room udmærkelse at tripadvisor

Scroll to top
Køb et gavekort